Lashteamet

The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams

Lashteam

Hvorfor? Fordi vi er et team og har været det siden vi mødte hinanden for første gang. Team ånden har været vores solide støtte og holdepunkt, selv når vi har været konkurrenter. At være en del af vores team, vil vi rigtig gerne dele med dig. 

Lashteam inkl. pokaler

Vores historie

Lashteam Jolash Academy er beliggende I Århus og Kolding. Emilie har kørt hendes klinik Emvi lash studio i Århus siden 2018, og i Kolding har Trine klinikken Laserteam Beauty, som har eksisteret siden 2016. Selvom vi var konkurrenter, arbejdede vi sammen, hjalp hinanden og fandt ud af, at vi gjorde hinanden dygtigere! Siden har vi motiveret hinanden og stået sammen hele vejen, både til konkurrencer, kurser, workshops og i hverdagens arbejde.

Vi har igennem de sidste par år deltaget i over 30 forskellige konkurrencer online og live. Vi har tilsammen over 63 pokaler. Vi har bla. rejst til Slovenien, Rumænien, Holland og København. Til World Cup i Amsterdam vandt Emilie en 3. Plads i volume og Trine vandt 2 x 1. Pladser i classic og volume – begge 2 i højeste kategori mod nogen af de dygtigste fra hele verden. Til DM 2020 vandt Emilie 2. Plads i volume, kun slået af Trine, der blev dobbelt Danmarksmester i Classic og Volume.

Vores mission

Nu er vi klar til at dele det med jer, videregive vores erfaringer og viden. Sammen vil vi løfte niveauet og samarbejdet i Danmark!

Du vil blive en del af vores team, hvor der er passion for vipper og hvor vi brænder for viden bag arbejdet! Vi vil stå klar og tilbyde undervisning i Classic Single Lashes Kursus, Volume Lashes, Lash Lift og vi udvikler helt nye workshops til jer, hvor der blandt andet er fokus på avanceret lashteknik, eyedesign, skill building, konkurrence træning, fotografering og marketing og meget, meget mere til alle udannede vippeteknikkere.

Sådan bliver du en endnu bedre vippetekniker

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores bedste tips og tricks direkte i din indbakke.